Rottespærrer


Rottespærrer holder rotterne ude

De milde vintre giver større og større problemer med rotter i Danmark.
Der vil altid være rotter i kloakkerne, og grundet det varmere klima har de fået en længere yngleperiode. De stadig voksende bestande presser dem ud af hovedledningerne og ind i vores huse, hvor de kan lave stor skade på bygninger og husets installationer.

Med et rottespær installeret i din kloak, undgår du at rotterne kommer ind via dine afløb.

En rottespærrer er hurtig at installere og giver en effektiv beskyttelse mod rotter. Rottespærreren, der monteres via en brønd, er rund og passer perfekt ind i kloakrøret, den har 2 klapper, som kun kan åbnes den ene vej, hvilket sikrer vand og toiletskyl kan løbe ud, men intet kan komme ind.

Rotter i Danmark

Den mest udbredte rotte i Danmark er den brune rotte, også kaldet vandrerotten, som findes i hele landet. Den måler fra snude til halerod 21-29cm, og bliver med hale op til 55cm lang.

Den brune rotte foretrækker at leve i kloakker og i bebyggelse, men graver også gerne selv gange i skrænter og under bebyggelse. Er der gode levevilkår finder man større kolonier.

Rotterne er mestre til at finde svage steder i rørene, hvorfra de graver sig ud for at finde føde og lave reder under de dejlig varme boliger. Derfor er en rottespærrer en rigtig god løsning, for at undgå at få disse altødelæggende smittebærere ind i huset.

Det kan være en god ide ved installation af rottespærrer, samtidig at få gennemgået kloaksystemet med kamera, for at sikre der ikke allerede er gennemgnavninger, så rotterne kan komme ind denne vej. Vi har her samarbejdspartnere vi gerne henviser til.

Et rotteangreb kan blive dyrt

Har man først fået sin kloak invaderet af rotter, kan det hurtigt blive dyrt at udbedre.

Som husejer er man selv økonomisk ansvarlig for den del af kloakken der er på ens matrikel, hvilket betyder at rotteangreb kan gå hen og blive en stor udskrivning til udbedring af skaderne, som kan være inde under huset, da rotterne her godt kan lide varmen til rede bygning.

Rotter gnaver sig nemt igennem alle typer materialer der ikke er lavet af stål. Nutidens glatte rør lavet af PVC gør det svært for rotten at få fat, men det stopper dem ikke, grenrør og rørsamlinger giver rotterne et godt bid, især hvis de ikke er udført korrekt eller er utilstrækkelig understøttet.

Byagers Brolægning er autoriseret kloakmester, og kan derfor professionelt udbedre eventuelle skaderne på dit kloaksystem.

Kontakt os allerede i dag

Udfyld vores kontaktformular, så vi kan tale om dit projekt.

    parallax background

    Skal vi hjælpe dig med belægningsarbejde?

    Hvis du har spørgsmål til vores ydelser, eller du gerne vil indhente et tilbud på en opgave, er du velkommen til at kontakte os. Du kan altid ringe eller sende os en mail.

    Ring nu Send os en mail Bestil tilbud

    Få tilbud